Jeg indrømmer gerne at jeg har en forkærlighed for anlægsarbejdet, - selvfølgelig er blomsterne kønne at kigge på,
men det er jo endnu sjovere at slæbe nogle sten ind i haven og bygge nye bede inspireret af naturen.
Det er også en kunst at udnytte pladsen bedst muligt - haven har jo også andre brugere som kræver deres.
 |  |
Anlægsarbejde med sten, klyner og træstammer | |
Første fase blev gennemført i 2004, bl.a ved brug af 10m3 sphagnum, 2 tons svenske sprængsten, en masse klyner og hvad der
kunne skaffes af træstammer i haven. Dernæst blev et par gamle R. catawbiense flyttet ind som baggrund, og siden er der kommet
mere end 30 forskellige arter af Rhododendron til - og en hel del følgeplanter som Treblad, Lyng, Bronzeblad, Vinterglans,
Blåbær, Ensian og Alpevioler.
 |  |
Samme bed i januar 2007 | |
Anden fase er startet så småt, - på havens sydvestvendte skrænt ned mod 'vores' å har vi lavet et flot pilehegn som indramning af
et bed dedikeret til de amerikanske løvfældende rhododendron. Efterhånden som der dukker frø op i Rhododendronforeningerne sår jeg
disse ialt 15 arter - Se
'Fra frø til plante' - så i løbet af de næste 2-3 år skulle der gerne være blomstrende Azaleaer på skrænten.
 |  |
Pilehegn og klynebed | |
Tredie fase bestod i at flytte de store og sammenvoksede rhodoer fra havens oprindelige surbundsbed ud til nye placeringer i haven. Et par R. 'Cunninghams White'
har fået lov til at blive stående for at give lidt fylde i bedet, men ellers er bedet nu beplantet med en masse småplanter.
 |  |
Det 'oprindelige' surbundsbed | Udvalg af unge planter |
Igangværende faser Kom lige til at lave et klynebed under kirsebærtræet.
 |  |
Før | Efter |
Igangværende faser Meget plads bliver lige nu brugt til formering, men der er hele tiden små hjørner under udvikling. Vi har lige fældet tre store birketræer - der skal nok blive plads til nogle flere rhodoer.
 |  |
Udplantningsbed og mistbænk | Lille 'alpint' bed i stensætning |